Et mønster?
July 16th 2007
4. juli kunne man i JP læse, at Venstre, i følge Peter Christensen, ikke mente, det var et anliggende for statskassen at finde flere penge til plejepersonalet.
I dag kan man så læse i JP, at Helle Thorning-Schmidt vil finde en pose penge til et lønløft til hjemmehjælpere og sosuassistenter.
Det giver mig bange anelser, for der begynder at vise sig et meget dyrt mønster med, at socialdemokraterne foreslår dyre offentlige tiltag, hvorefter V og K kort tid efter foreslår noget lignende. Det har i hvert tilfælde har kørt siden Venstre gik til valg på at sænke daginstitutionstaksterne og flere børnepenge. Det var oprindelig socialdemokraterne, der foreslog noget lignende.
Et andet eksempel: I forbindelse med kvalitetsreformen startede Anders Fogh med at erklære, at den ikke skulle koste statskassen penge. Venstrefløjen mente naturligvis, at den skulle koste masser af penge, og kort tid efter gav den første konservative sig: “..finansieringen af nødvendige merudgifter nok bliver svær at finde inden for de eksisterende rammer, siger Christian Wedell-Neergaard (K).” (JP 25/4)
For nylig havde kvalitetsreformen så kostet 8,5 mia. kr. af det råderum, der ikke findes, når det drejer sig om skattelettelser.
Det vil ikke undre mig, hvis de konservative eller Venstre snart følger efter Socialdemokraterne og lover offentlige lønforhøjelser – der er jo mange kvindelige stemmer i det. Det vil naturligvis få sygeplejersker, politimænd og lærere til at kræve højere løn, så et evt. lønløft vil være meget dyrt, hvilket dog taler for, at V og K besinder sig.
Jamen fortjener de da ikke en højere løn? Tjah bum bum, som Niels Helveg siger. I følge flere medier, bl.a. 180 grader, tjener en social- og sundhedsassistent 23.700 kr. plus pension om måneden, mens en plejer tjener 26.800 plus pension. Hvis det står til troende, er det da ikke så ringe endda.
Helle Thorning-Schmidts seneste udspil er endnu et eksempel på, hvorfor V´s kurs er en katastrofekurs for det liberale Danmark. Fra start fik utilfredse Venstremedlemmer at vide, at den nye kurs var nødvendig for at få magten, og det var nødvendigt at få magten for at kunne påvirke samfundet i liberal retning. Men det er gået stik modsat. Socialdemokratiet, der op igennem 90´erne privatiserede og udliciterede, afkortede dagpengeperioden og sænkede marginalskatten, rykker mod Ankers socialdemokratisme og Venstre rykker med.
