Archive for the ‘Politik’ Category

Ebberød Bank i Viborg Kommune

April 20th 2010

Jeg havde 19/4-2010 et læserbrev i Skive Folkeblad og Viborg Folkeblad, som jeg da gerne vil dele med læserne af denne blog. Med kommunens “spareforslag” in mente, er der ikke noget at sige til, at vi bliver flået i skat som aldrig før.

—–

Ebberød Bank i Viborg Kommune

Direktionen i Viborg Kommune har forfattet et katalog over spareforslag. På side 59 foreslås det at flytte overbygningen på Vestfjendsskolen til Mønsted- eller Stoholm Skole.

Vestfjendsskolen bliver ikke tildelt ressourcer via sikkerhedsnettet, men har udelukkende en elevbaseret tildeling. Flytter man overbygningen fra Vestfjends til Mønsted, vil man derfor blot flytte tildelingen pr. elev, og der er intet at spare for kommunen, hvilket der da også gøres opmærksom på i kataloget. Men flyttes overbygningen, bliver der øgede udgifter til bustransport. Kommunens direktion har ikke gidet ulejlige sig med at skønne den ekstra udgift; men der er en del elever i Vridsted, der ikke har buskort, og eleverne i Fly og Kjeldbjerg skal i givet fald have udvidet deres kort fra 2 til 3 zoner. Et forsigtigt skøn på den ekstra udgift ligger over 100.000 kr.

Den lader vi lige stå et øjeblik: Et sparekatalog der indeholder et uomtvisteligt udgiftskrævende forslag på mindst 100.000 kr., som så skal spares yderligere et andet sted.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Politik & Skat & Viborg | No Comments »

Tåbelig skat

March 1st 2010

Jeg er involveret i skoleskak onsdag eftermiddag på mine børns skole. Skakudstyret er låst inde i et lille lokale – sammen med alle lærernes bærbare computer, som lærerne låser inde, inden de går hjem, for at slippe for multimediaskat.

Tidligere skatteminister, Kristian Jensen (V), sagde ved flere lejligheder, at det man beskatter, får man mindre af. For en gang skyld er jeg enig med ham, og når man beskatter en bærbar computer, ja så får man mindre bærbar og dermed mindre hjemmearbejde og dårligere IT-kundskaber.

Den skat er simpelthen så tåbelig.

Share

Posted by Morten Sørensen under Kristian Jensen & Skat | 2 Comments »

Kommunalvalg 2009

November 18th 2009

I dag var der så kommunalvalg. For mit eget vedkommende det første kommunalvalg siden 1991, hvor jeg ikke er medlem af VU/Venstre. Muligvis derfor var denne valgkamp ret uinteressant, og jeg har fulgt meget lidt med. I dagene op til valget har jeg, lige som op til Folketingsvalget, overvejet en del, hvad jeg skulle gøre.

Danmark er et ekstremt land. Det har verdens højeste skattetryk og verdens største offentlige sektor, som bare vokser og vokser under vores nuværende socialdemokratiske regering. Min kommune, Viborg, har en skatteprocent på 34,75 mere end et procent-point over landsgennemsnittet på 33,549. Alligevel lykkedes det mig ikke at finde en eneste kandidat, der er gået til valg på at sænke skatterne – ikke en gang som et langsigtet mål.

Af den årsag burde jeg være blevet hjemme; demokratiet i Danmark er reduceret til et demonkrati af den slags, hvor fåret og de to ulve stemmer om aftensmaden. Med lidt dårlig samvittighed gik jeg alligevel hen og stemte til kommunalvalget (ikke regionen) af helt lokale årsager. Velfærdsstaten er alles kamp mod alle om andres penge, og så kunne jeg lige så godt stemme på den lokale venstremand; tillige har han, trods alt, samtidig slået en del på økonomisk ansvarlighed. Derudover skal Venstre (ikke at jeg er meget for at rose Venstre) have ros for at have optrådt fornuftigt i den lokale skatte- og skoledebat; i modsætning til bl.a. de konservative, der var med til at hæve skatten, smide flere penge efter kultur, anlæg m.v. og lukke skoler med efterfølgende øgede udgifter til følge.

“..burde jeg være blevet hjemme“, skrev han virkelig det? Nu rabler det da for ham, synes nogle måske. Hvis du tænker sådan, så vil jeg opfordre dig til at læse Econstudentlogs hårdtslående kommentar til udsagnet om, at “man kun har ret til at brokke sig, hvis man stemmer.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det Konservative Folkeparti & Politik & Venstre & Viborg | No Comments »

Skatteministeren kunne ikke skatten

April 22nd 2009

I går aftes deltog jeg i en minikonference om skattereformen på Handels- og IngeniørHøjskolen i Herning. Deltagerne var bl.a. Nina Smith og skatteminister Kristian Jensen (V). Sidstnævnte var på hjemmebane og fik mere ros end ris af de lokale erhvervsfolk; men på det faglige plan havde Kristian Jensen en skræmmende dårlig dag.

I sit oplæg kom Kristian Jensen ind på, at skattereformen indeholder den største marginalskatsænkning nogensinde, og så sagde han (frit efter min hukommelsen) “Det forholder sig sådan, at man efter skattereformen har 50% mere af sidst tjente krone til sig selv. Tjente man før skattereformen 100 kr., havde man 37 kr. til sig; efter skattereformen har man, jaaa øøh, så skal jeg til at regne baglæns, det kan jeg ikke lige gøre, men det vender jeg nok tilbage til.” (Jeg kunne derefter ikke dy mig for at råbe til skatteministeren, at tallet var 44 kr., hvortil Kristian Jensen svarede, at det vist nok var rigtigt.)

Mine damer og herrer sådan omtrent sagde han, og det er ikke en dårlig vits. Landets skatteminister kunne ikke fortælle, hvad en topskattebetaler har tilbage til sig selv efter skattereformen. Og hvor i al verden kommer de 50% mere af sidst tjente krone fra? I min regnebog er 7/37 19%.

Jeg ved ikke hvilke regnestykker, det var, skatteministeren ikke kunne i hovedet; men bør han ikke kunne huske, at marginalskatten efter skattereformen bliver 56%, og at man derfor har 100 kr. – 56 kr. = 44 kr. til sig selv, hvis man tjener 100 kr. ekstra?

Share

Posted by Morten Sørensen under Kristian Jensen & Skat & Venstre | 1 Comment »

Venstre sætter nye sproglige standarder

March 1st 2009

På ventres hjemmeside har der siden november 2001 været en tæller, der viser hvor mange dage der har været skattestop. Men med skattereformen så brydes skattestoppet, så Venstre bliver nødt til at ændre tælleren. I skrivende stund ser det således ud på Venstres hjemmeside.

Skattestop i:

2650 dage 23 timer 9 min 47 sek

Skattereform indgået forår 2009. Træder i kraft den 1. januar 2010

Skattestop efter reform:

0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Skattestop i alt:

2650 dage 23 timer 9 min 47 sek

Læs mere på Politikens hjemmeside.

Det sætter nye standarder for sproget: Vi har skattestop, altså lige på nær de dage, hvor vi bryder skattestoppet. I forlængelse heraf vil jeg også komme med nogle nye sproglige standarder:

  • Naturligvis er jeg min kone tro. Både før og efter julefrokosten.

  • Jeg ER på slankekur. Jeg faster hårdt mellem alle måltider.

  • Jamen det er da nemt at holde op med at ryge; jeg gør det 20 gange om dagen.

Hvor Herre Bevares. Hvor dumme tror Venstre vi er?

Share

Posted by Morten Sørensen under Skat & Venstre | No Comments »

Hykleren Fogh

January 1st 2009

Så vidt jeg husker, så har Fogh, eller hans håndlanger Claus Hjort Frederiksen, indtil for kort tid siden givet skideballer til alle, der har stillet spørgsmål ved skattestoppet. Igen og igen har vi hørt, at enhver skatteomlægning i praksis fører til skattestigning.

Og så skal vi nu høre i selve nytårstalen høre, at han vil lave en – ja skatteomlægning. Tidligere har Fogh sagt, at skattestoppet stadigvæk gælder, således at det bare kortvarigt sættes ud af kraft, når skattereformen skal gennemføres. Men det svarer til udsagnet om, at der ikke er noget så nemt som at holde op med at ryge, for jeg har selv gjort det tusindvis af gange.

Hvis jeg ser bort fra frygten for, at Fogh har ret i, at enhver skatteomlægning fører til skattestigning, så har jeg egentlig ikke så meget imod ophævelsen af skattestop. Jeg har aldrig set det som en liberal sejr at fastfryse resultatet af 9 års socialdemokratisk skattepolitik, som man i øvrigt i de 9 år, der gik forud, kritiserede sønder og sammen.

Og med hensyn til alt det grønne så kunne Villy Søvndal næsten ikke have sagt det bedre….

Share

Posted by Morten Sørensen under Anders Fogh & Claus Hjort & Skat & Venstre | No Comments »

Venstre: Mindre offentlig sektor er fuldstændig udelukket

May 18th 2008

Under den meget sigende overskrift: “Regeringen: De rige kræver for meget“, udtaler Claus Hjort Frederiksen i dagens Politiken:

Debatten om det personlige ansvar er en af regeringens flanker. Det er her, kritikerne vil påstå, at vi smyger uden om og forsøger at lave en mindre offentlig sektor. Til dem vil jeg bare sige. Det er fuldstændig udelukket. Vi har ingen planer om at reducere den offentlige sektor.

Det er nu snart et døgn siden, og jeg har ikke hørt en eneste V-politiker tage afstand fra udsagnet.

Men måske får piben en anden lyd, når de første danske læger drager til Indien….

Share

Posted by Morten Sørensen under Claus Hjort & Velfærdsstaten & Venstre | 2 Comments »

Prøv med lidt frihed

May 15th 2008

Herunder 2 eksempler på at politikerne har så travlt med at regulere folks liv.

Fra www.venstre.dk 

Der er skabt langt bedre forhold for familierne de sidste syv år end tidligere, skriver Venstres familieordfører Karen Ellemann i dagens udgave af Kristeligt Dagblad. Men der kan gøres meget mere. Kommunerne bør indføre modulordninger i børnepasningen, for at give familierne endnu mere fleksibilitet i hverdagen.

– Helt overordnet set ønsker jeg en offentlig sektor, der indretter sig efter borgernes ønsker. Jeg er tilhænger af det kommunale selvstyre, men til tider har man fornemmelsen af, at kommunerne ikke indretter sig efter borgerne. Derfor vil jeg gerne opfordre dem til at indføre modulordningerne, så forældrene kan få den fleksibilitet, de selv efterspørger, siger Karen Ellemann.

Pædagogerne er naturligvis imod jf. dagens medieomtale. Men måske skulle Venstre og resten af MF´erne prøve at tænke nyt. Hvad er det for en “sektor, der indretter sig efter borgernes ønsker“? Nå ja, den private sektor – markedet. Prøv privatiser børnepasningen, så er folk fri for at lade deres hverdag styre af Karen Ellemanns fornemmelser og BUPL´s forstokkede holdinger.

Arbejdsmarkedskommisionens hjemmeside (endnu et nævn, råd eller kommision, som regeringen har nedsat) kan man læse følgende:

Mere velfærd kræver mere arbejde

Arbejdsmarkedskommissionen skal medio 2009 komme med forslag til, hvordan man kan få danskerne til at arbejde mere end i dag. Ikke fordi mere arbejde er et mål i sig selv, men fordi mere arbejde er en forudsætning for fortsat at kunne finansiere velfærdssamfundet.

Bl.a. har kommisionen slået til lyd for, at dem på arbejdsmarkedet skal arbejde flere timer. Hvad med at prøve med noget nyt? Lad være med at betale folk for at trække sig tidligt tilbage – afskaf efterlønnen i morgen. Skær ned på velfærdsstaten og sænk skatterne. Så har staten penge nok, og folk arbejder det, de har lyst til. At arbejde den tid, man har lyst til (uden at lægge andre til last vel at mærke) må da om noget være velfærd.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Frihed & Politik & Privatisering & Velfærdsstaten & Venstre | No Comments »

Climate change confirmed but global warming is cancelled

April 29th 2008

Ingen seriøse videnskabsmænd bestrider i dag, at hovedparten af den globale opvamrning skyldes CO2 og andre drivhusgasser, som mennesket udleder.

Som jeg har skrevet før, så er det sådan Politiken skriver i alle faktabokse hørende til artikler om klimaet. I dagens JP er der et læserbrev, der henviser til en artikel i den New Zeelandske avis, National Business Review. De i artiklen omtalte videnskabsmænd ville nok være lidt fornærmede, hvis de forstod dansk og læste Politiken.

 Her et par uddrag:

In December last year, at the UN conference in Bali, I heard Viscount Monckton present a paper prepared by himself, the Australian Dr David Evans and our own Dr Vincent Gray (who were at Bali, too) that showed while the IPCC models predict that greenhouse gases would produce an extensive “hot spot” in the upper troposphere over the tropics, the satellite measurements show no such hotspots have appeared.

Monckton and Evans found a large part of this discrepancy is the result of some basic errors in the IPCC’s assessment of the Stefan-Boltzmann equation. When they applied their revised factor to the effect of greenhouse gases, the temperature rise was about a third of that predicted by the IPCC.

So by late last year we not only knew IPCC forecasts of atmospheric global warming were wrong; we were beginning to understand why they are wrong.

Senere kan man læse denne pointe, som totalt mangler i den danske debat:

Put together, these uncertainties raise doubts as to whether the IPCC models can accurately forecast the climate over the long term. If they cannot, then we have to wonder how much damage we should risk doing to the world’s economies in attempts to manage the possibly adverse effects of these “predictions.”

Conny Hedegaard m.fl. siger altid, at hvis det viser sig, at drivhusgasteorien er forkert, så har det jo ingen skade gjort begrænse drivhusgasudledningen. Men disse forsøg bremser den økonomiske vækst (færre kommer ud af fattigdom), og fremkomsten af bioethanol har jo heller ikke været omkostningsfri i relation til den igangværende fødevarerkrise.

Men læs selv resten af artiklen, som er ganske interessant, hvis man interesserer sig for klimadiskussionen.

Share

Posted by Morten Sørensen under Klima & Politik | No Comments »

Det langsomme Indenrigsministerium 4

April 20th 2008

6. marts 2007 skrev jeg en e-mail til Indenrigsministeriet i forbindelse med Liberalisternes indsamling af vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. Jeg spurgte:  “.. om en erklæring kan godkendes, hvis underskriveren scanner sin underskrevne vælgererklæring ind og e-mailer den til Liberalisterne, der derefter udskriver den.”

Nu er der så gået lidt over et år og en del rykkere, og vi har endnu ikke fået svar….

Det langsomme Indenrigsministerium
Det langsomme Indenrigsministerium 2
Det langsomme Indenrigsministerium 3

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Liberalisterne | 1 Comment »

Next »