Hykleren Fogh
January 1st 2009 11:15 pm
Så vidt jeg husker, så har Fogh, eller hans håndlanger Claus Hjort Frederiksen, indtil for kort tid siden givet skideballer til alle, der har stillet spørgsmål ved skattestoppet. Igen og igen har vi hørt, at enhver skatteomlægning i praksis fører til skattestigning.
Og så skal vi nu høre i selve nytårstalen høre, at han vil lave en – ja skatteomlægning. Tidligere har Fogh sagt, at skattestoppet stadigvæk gælder, således at det bare kortvarigt sættes ud af kraft, når skattereformen skal gennemføres. Men det svarer til udsagnet om, at der ikke er noget så nemt som at holde op med at ryge, for jeg har selv gjort det tusindvis af gange.
Hvis jeg ser bort fra frygten for, at Fogh har ret i, at enhver skatteomlægning fører til skattestigning, så har jeg egentlig ikke så meget imod ophævelsen af skattestop. Jeg har aldrig set det som en liberal sejr at fastfryse resultatet af 9 års socialdemokratisk skattepolitik, som man i øvrigt i de 9 år, der gik forud, kritiserede sønder og sammen.
Og med hensyn til alt det grønne så kunne Villy Søvndal næsten ikke have sagt det bedre….