Archive for the ‘Religion’ Category

Hvordan boycutter man DI og Grundfos

January 29th 2006

Dansk Industri og herunder bestyrelsesformand for Grundfos Niels Due Jensen vil have Jyllands-Posten til at undskylde sine Muhammed-tegninger.

DI har tillige den frækhed at påstå, at det ikke har noget med boycutten af danske vare at gøre.

Hvad har de tænkt sig. Giver Danmark efter for denne boycut, så kommer der en ny boycut, næste gang nogle fintfølende fundamentalistiske muslimer føler, at der bliver trådt på islam. At give efter er at sammenligne med at give efter for flykaprere.

Ytringsfriheden er vigtigere end tabte eksportindtægter. Med Ralf Pittelkows ord, så vil DI’s brev “stå som en skamstøtte over Dansk Industri i år fremover.”

Med den indstilling til ytringsfrihed som DI ligger for døren, så vil jeg gerne vide, hvordan man boycutter DI? Da de fleste store danske virksomheder er med i DI, skal jeg vel bare lade være med at købe dansk hele næste uge.

Min egen Muhammedtegning

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam & Ytringsfrihed | 8 Comments »

Kristelige hyklere

January 27th 2006

Socialdemokraterne har spurgt beskæftigelsesmini­ster Claus Hjort Frederiksen, om Kristelig Fagforenings (KF) krav om at kun “rettroende” kan sidde i hovedbestyrelsen strider mod loven, som forbyder forskelsbehandling.

Ifølge svaret kan en virksomhed kræve, at ansatte har en bestemt overbevisning, men kravet skal forelægges ministeren, og det er det ikke blevet i tilfældet med KF.

De kristelige svarer: “Gennem vedtægterne har vi en bestemmelse om, at den øverste ledelse skal stå inde for det grundlag, som organisationen bygger på.”

Snik snak udenom. Lad os prøve at se på fakta.

I KF’s formålsparagraf stk. 2 står der: “KF bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Guds ord i Bibelen er grundlaget for dette syn.” Jf. vedtægtens §4, stk. 7 er tillidsvalgte “forpligtet til at arbejde i overensstemmelse med og fremme KF’s formålsparagraf.” Hvordan mon en buddhist, muslim eller ateist vil have det med at fremme “Guds ord i Bibelen”? Guds ord i Bibeben er i øvrigt en ret fundamentalistisk tilgang til kristendommen.

 

Helt galt går det i §7 stk. 6: “Hovedbestyrelsens medlemmer skal være bekendende kristne.” Buddhister, muslimer, ateister er altså udelukket fra at stille op til hovedbestyrelsen.

Jf. ovenstående har de ikke-kristne alene på grund af deres religiøse overbevisning ikke de samme muligheder for at få indflydelse på overenskomsten gennem fagforeningerne. Centralt er de udelukket fra at stille op til hovedbestyrelsen, og lokalt kan de kun få direkte indflydelse som tillidsvalgt, hvis de ser stor på deres tro. Dette understreges af, at generalforsamlinger og medlemsmøder i KF startes med kristen sang, bøn eller lignende.

Denne diskrimination på tro nævner KF ikke noget om, og derfor bør KF lade være med at bilde potentielle medlemmer ind, at fagforeningen er åben for alle uanset tro. KF’s eksklusivaftale med de rettroende har intet med frihed at gøre.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Fagforening & Religion | 6 Comments »

Muhammed og islam

January 7th 2006

I dag kom det frem, at der ikke bliver nogen straffesag mod JP i forbindelse med Muhammed-tegningerne. Nej selvfølgelig ikke. Der er vel ytringsfrihed i landet. Flere debattører mener, at JP burde holde sig fra at bringe tegningerne; men jeg mener, at de voldsomme reaktioner viser, hvorfor det var nødvendigt at bringe tegningerne.

Tegningerne blev bragt for at illustrere den snigende selvcensur over alt i medierne og i den kulturelle verden, en selvcensur der skyldes frygt for reaktioner fra islamister (=fundamentalistiske muslimer). Jeg er enig med JP i, at denne selvcensur skal bekæmpes ved at konfrontere frygten for reaktioner.

Reaktionen fra landets øvrige aviser har været forstemmende. En række islamiske organisationer forsøger at indskrænke ytringsfriheden, og der har været trusler mod JP. Efter min bedste overbevisning burde de resterende aviser vise solidaritet med JP; det er også deres ytringsfrihed, der sættes på spil. De andre aviser burde genoptrykke Muhammedtegningerne på deres forsider 10 dage i træk for at markere, at ytringsfriheden står fast, trusler eller ej. Herunder mit ydmyge bidrag til støtte for JP:

Min egen Muhammedtegning

Som en ubehagelig sidegevinst har tegningerne vist, at der findes mange antidemokratiske islamister i dagens Danmark. Det lykkedes at tromle 3.000 muslimer sammen til en demonstration mod Muhammed-tegningerne. Interessant nok er det aldrig lykkedes at lave en muslimsk demonstration mod alle de terrorhandlinger, der foregår i islams navn.

Islamisternes voldsomme reaktion har fået bl.a. Nasar Khader til at skabe et netværk af herboende muslimer, som skal bekæmpe fundamentalismen og radikaliseringen af den offentlige debat. Dette initiativ skal bydes meget velkommen.

Problemet er, at ingen rigtig ved, om flertallet af muslimer i Danmark er fundamentalister som Abu Laban, Fatih Alev og Abdul Wahid Pedersen, eller om de er gode demokratiske samfundsborgere som Nasar Khader, IT-konsulent Hadi Khan og byrådsmedlem i Århus Bünyamin Simsek. Lad os håbe, at Khaders og Khans initiativ viser os, at det sidste er tilfældet.

MS

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam | 2 Comments »

« Prev