Liberalisterne bliver desværre ikke klar

October 24th 2007 12:33 pm

Ja så bliver valget udskrevet i dag, og jeg er allerede blevet spurgt af flere, om Liberalisterne når at blive klar. Til det må jeg desværre konstatere, at det gør vi ikke.

P.g.a. Indenrigsministeriets langsommelige behandling af vores navn har vi kun haft godt 8 måneder til at indsamle underskrifter i. Det har ikke været nok for os. Vi er et stykke af vejen, men mit bedste bud er, at vi ville have behøvet yderligere 8 måneder. Havde Indenrigsministeriet behandlet vores sag i løbet af 2 måneder, mere burde det ikke have taget, havde vi været klar i dag.

Med Ny Alliances turboindsamling kan man med nogen rimelighed sige, at 8 måneder burde være nok, og at vi ikke har noget at klynke over. Dansk Folkeparti klarede det i sin tid på godt 6 måneder; men CD når det, ligesom os, ikke.

Klynk hjælper ikke, så jeg vil bare slutte af med at love, at dette ikke er Liberalisternes dødstød. Vi gør forsøget igen til næste valg, og der skulle vi jo have tid nok.

Nu kommer så spørgsmålet, hvad jeg skal gøre på valgdagen, hvilket jeg vil skrive en post om snarest.

Share

Posted by Morten Sørensen under Liberalisterne | 6 Comments »

6 Responses to “Liberalisterne bliver desværre ikke klar”

  1. Jens J.E. responded on 24 Oct 2007 at 01:12 #

    Ja, det var synd. Det gør også straks valget sværere for undertegnede – og før eller siden vil jeg da også, ligesom dig, skrive et indlæg om, hvad liberale så skal gøre. 🙂

    Af valgteknisk interesse: Annulleres de underskrifter, I har indsamlet, nu? Skal I starte forfra efter valget med at indsamle de samme underskrifter på ny?

  2. Kimpo responded on 24 Oct 2007 at 01:17 #

    Sørgeligt for demokratiet, selvom jeg formentlig ikke selv ville stemme på jer (kommer an på jeres forhold til indvandring og nationalstat)

  3. Morten Sørensen responded on 24 Oct 2007 at 01:50 #

    @ Jens J.E.

    De bliver heldigvis ikke annulleret. Kravet er, at underskriften ikke er mere end 18 måneder gammel, så vi har ca. 10 måneder til at gøre os færdig i. Ellers skal vi til at smide de første underskrifter ud og erstatte dem med nogle af nyere dato.

  4. Jens J.E. responded on 24 Oct 2007 at 02:12 #

    Gode nyheder – det bliver opgaven alt andet lige lettere af.

    Det vil sikkert være en god ide for Liberalisterne at bevæge sig ud på gader og stræder og samle underskrifter i den kommende tid. Mon ikke folk er væsentlig mere engagerede, villige til at støtte demokratiet og interesserede i at give en underskrift under en valgkamp end ellers?

  5. Allan responded on 24 Oct 2007 at 03:04 #

    Jeg sendte min vælgererklæring for mange måneder siden, men har intet hørt tilbage.. Har Liberalisterne behandlet alle de vælgererklæringer de har modtaget ?

  6. Morten Sørensen responded on 25 Oct 2007 at 12:33 #

    @ Jens J.E.

    Det er i hvert tilfælde en overvejelse værd. Men omvendt er der også en risiko også for, at vi drukner i mængden af partisoldater, der står på gaden og deler brochurer ud.

    Men det må jo komme an på en prøve.

    @ Allan

    Vi har alle erklæringer opbevaret sikkert i en bankboks. Vi er, primært af økonomiske årsager, ikke gået i gang med at sende erklæringer ud til kommunernes folkeregistre endnu. Men så snart finansieringen af alle returforsendelser er på plads, vil vi begynde.

Comments RSS

Leave a Reply