Venstre igen igen

June 16th 2006 05:34 am

“Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.”

Dette er en af de ti teser, som Søren Pind og Peter Christensen i en kort stund havde planer om at fremsætte som ændringsforslag til Venstres nye principprogram.

Men så trådte Lars Løkke Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i karakter og “antydede, at forslagsstillernes mission er at så tvivl om VK-regeringens linje.”

Det er hermed slået fast, at Venstre-toppen ikke en gang som princip kan have et mål om, at en gang langt ude i fremtiden skal marginalskatten ned på 50%. Hvad har jeg dog lavet i dette parti i 14 år? Hvordan kan man kalde sig liberal og ikke en gang kunne gå ind for ovennævnte tese?

I deres tid som landsformænd for VU var Folketingsmedlemmerne Kristian Jensen, Troels Lund Poulsen, Peter Christensen og Torsten Schack Petersen alle liberale og tordnede mod den socialdemokratiske samfundsmodel og venstrepolitikere, der ikke ville forandre veldfærd og formynderstaten. Med delvis undtagelse af Peter Christensen er de nu alle i rekordfart faldet til patten og er blevet tro partisoldater, der bakker regeringens socialdemokratiske politik op.

Peter Christensen skal have ros for at stå frem med sin barske kritik; men jeg kunne godt savne, at han tog kampen og fremsatte ændringsforslaget uanset hvilke latterlige beskyldninger, der ville komme imod ham – koste hvad det ville.

Kære Peter, tag nu konsekvensen og meld dig ud at Danmarks Liberale Socialdemokratiske Parti. Der er liberale alternativer (Liberalisterne).

Share

Posted by Morten Sørensen under Venstre | No Comments »

Comments RSS

Leave a Reply