Nævn skal godkende partinavne

February 17th 2007 04:30 am

4. august 2006 udsendte Liberalisterne en pressemeddelelse med forslag om at oprette valgkommission:

Der bør nedsættes en uvildig valgkommission, der skal stå for godkendelse af nye partier samt overse afholdelsen af folketingsvalg. Dermed begrænses muligheden for politisk magtmisbrug, og indenrigsministeriet undgår at komme i habilitetsproblemer, som det er sket i sagen omkring godkendelse af Liberalisternes partinavn, der indtil videre har varet i snart et år. Det mener Liberalisternes partiformand, Torben Mark Pedersen.

Bedre sent end aldrig er forslaget blevet hørt i regeringen. På tv2.dk kan man i dag læse:

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er af Liberalisterne blevet beskyldt for bevidst at forhale godkendelsen af partinavnet, fordi det minder for meget om Løkkes eget parti, Venstre.

Det har fået oppositionen til at fremsætte et forslag til folketingsbeslutning om et uafhængigt “organ,” der fremover skal godkende partinavne, så ministre ikke bliver inhabile.

Forslaget skal behandles i næste uge, og det bliver med Lars Løkkes støtte til indholdet.

“Så længe det er ministre, der behandler ansøgninger om nye partinavne, vil der altid være risiko for habilitetsproblemer. Derfor vil regeringen allerede i næste folketingssamling foreslå, at opgaven med at vurdere ansøgninger om nye partinavne fremover foretages af et uafhængigt og kompetent nævn,” siger Lars Løkke Rasmussen.

Det tog Indenrigsministeriet 1½ år at godkende “Liberalisterne – Frihed og Velstand”, som endelig blev godkendt 31/1-2007. I de 1½ år kunne Liberalisterne ikke komme i gang med at indsamle underskrifter på at blive opstillingsberettiget. Udskriver Anders Fogh valg i dag, vil Lars Løkkes syltning af Liberalisternes navneansøgning i praksis betyde, at partiet er blevet forhindret i at stille op af myndighederne.

Man behøver ikke rejse til Hviderusland for at finde lemfældig omgang med demokratiet.

Share

Posted by Morten Sørensen under Demokrati & Liberalisterne | No Comments »

Comments RSS

Leave a Reply