Archive for February, 2008

Ytringsfriheden under pres II

February 29th 2008

Ytringsfriheden er ikke truet bliver Tøger Seidenfaden ved med at sige. Senest i denne udgave af Debatten på DR2, hvor han debatterer sammen med Georg Metz mod Ralf Pittelkow og Martin Krasnik. (En debat hvor det står klart, at Georg Metz er helt uden realitetssans.)

Lad os prøve at se efter i dagens kultursider i Jyllands-Posten 

Hollands udenrigsminister appellerede torsdag til parlamentsmedlem om ikke at offentliggøre filmen “Fitna”, der er stærk kritisk over for islam. Læs resten her.

En udstilling i Berlin med satirisk-politiske karikaturtegninger og plakater lavet af den danske kunstnergruppe Surrend er blevet lukket af sikkerhedsgrunde. Det oplyste de tyske myndigheder torsdag.

Ifølge Kunstforeningen Tiergarten forårsagede “opbragte muslimer” tirsdag forstyrrelser på udstillingen, hvor de krævede, at en af de 21 plakater blev fjernet.

– Dette blev fulgt op af konkrete trusler om vold, hvis dette ikke skete, oplyser kunstforeningen.

Genstanden for vreden er en plakat, der viser kabaen, den hellige sten i Mekka. Plakaten har inskriptionen “Dumme Sten”. I udstillingen findes også en plakat med en mand, der bærer en typisk jødisk hovedbeklædning. Den har inskriptionen “Dumme Hue”. Læs resten.

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam & Ytringsfrihed | 1 Comment »

Liberalisterne har lavet en ny blog

February 28th 2008

Lidt reklame.

Liberalisterne har fået ny blog med mig som redaktør. Skribenterne vil være hovedbestyrelsesmedlemmerne og andre med tillidsposter i Liberalisterne. Bloggen finder du på http://liblog.dk.

Formand Torben Mark Pedersen lægger i dag ud med et essay om “Liv i Frihed”. I morgen er det mig, der har stafetten.

I samme ombæring vil jeg gerne slå et slag for Liberalisternes Ungdoms meget aktive blog. Den findes her: http://liberalisternesungdom.wordpress.com/

Share

Posted by Morten Sørensen under Liberalisterne | No Comments »

Private tvinges til at overtage skatteindkrævning

February 27th 2008

Fra  Erhvervsblade 26/2:

Sort arbejde hos leverandører udløser skattesmæk

Skatteminister på vej med forslag, der skal bekæmpe »sorte underleverandører«. »Overvågningsamfund«, siger Dansk Folkeparti.

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Hvis underleverandøren ikke indeholder a-skatten, må den virksomhed, der bruger den pågældende leverandør selv betale, hvis han bruger underleverandøren for anden gang. I første tilfælde får virksomheden en advarsel og bliver optaget i et register.

Det er essensen af et lovforslag, som Skatteministeriet har i høring og som skatteminister Kristian Jensen planlægger at fremsætte senere på foråret. Lovforslaget er del af regeringens kamp mod sort arbejde – det såkaldte ”fair playinitiativ”.

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at en del virksomheder igennem tiden har benyttet ‘sorte’ rengøringsfirmaer.

Vi tager den lige igen:

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Findes der dog ikke et eneste anstændigt venstremedlem tilbage, der vil gøre oprør?

Share

Posted by Morten Sørensen under Erhvervslivet & Skat & Venstre | No Comments »

Ytringsfriheden under pres

February 15th 2008

Ytringsfriheden er unders pres, ikke bare fra islamismen men også fra feminismen. Forbrugerombudsmanden har netop kendt nedenstående reklame fra JBS i strid med god markedsføringsskik.

sygeplejerske.jpg

180grader skriver, hvad jeg mener om den sag, så derfor vil jeg bare henvise dertil.

Så nu skal jeg fremover giver min opbakning til ytringsfriheden ved at publicere både Muhammed og reklamer fra JBS.

Share

Posted by Morten Sørensen under Erhvervslivet & Frisind & Ytringsfrihed | 2 Comments »

Liberale og islam II

February 15th 2008

Tak for kommentarerne til min tidligere post med samme emne. Der synes at være en misforståelse, nemlig at det er helt nyt, at mange liberale opfordrer til kamp mod islamismen. Hvis man klikker på katagorien islam, så kan man i hvert tilfælde se, at det ikke er nyt for denne blog.

Der har heller aldrig været nogen som helst tvivl om, hvor Liberalisterne har stået i Muhammedkrisen.

Og faste læsere af 180grader vil også vide, at avisen næsten dagligt vælger at bringe artikler med kritisk lys på formørkelsen i islamismen.

Men skal jeg være lidt imødekommende, så har liberale måske været længe om at opdage problemets omfang og deraf hvilken prioritet, det skal have.

Måske skyldes misforståelsen, at kulturkonservative ingenlunde vil acceptere, at

  • man kan se store problemer i en stort uintegreret muslimsk parallelsamfund; men samtidig gå ind for at enhver der kan klare sig selv og sine skal være velkommen i Danmark, og at 24 års reglen bør afskaffes.
  • man vil bekæmpe islamisk indflydelse i Danmark; men samtidigt have et forholdsvis neutralt forhold til fædrelandet og mene, at Danmark skal være åben for inspiration fra udlandet, som vi kan lære meget af.
  • man kan synes, at Muhammed, Koranen og islam og alle dens påbud er latterlige og totallitære; men alligevel gå imod tørklædforbud.
  • man mener, at islam er den mest krigeriske religion, hvorfor det ikke er tilfældigt, at det er muslimer, der står bag den meste terror i verdenen; men samtidig ikke er villig til at opgive retssamfundet. Ikke mere overvågning og ingen administrative udvisninger.
  • man mener, at velfærds- og formynderstaten, som Pia Kjærsgaard i den grad værner om, i sig selv udgør et kæmpe problem i forhold til islamiseringen af samfundet.
  • man påtaler ethvert tiltag til at begrunde politisk stillingtagelse i islam; men samtidig vil skille kirke og stat og ikke ser det som en katastrofe, hvis kristendomskundskab bliver skiftet ud med religion i folkeskolen.
  • man mener, at det er evident, at den mellemøstlige kultur og islam er en af årsagerne til muslimernes overrepræsentation i kriminal- og socialstatistikkerne; men samtidig anerkende, at der findes gode muslimske samfundsborgere, der bidrager til velstanden i Danmark. Og ikke alle muslimer bedriver Taqija og venter på at blive nok, til de kan overtage landet.

Kort sagt, mange kulturkonservative har ikke opdaget nuancerne, hvorfor man, i deres øjne, enten er kulturkonservativ eller halalhippie.

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam & Liberalisme | 2 Comments »

Liberale og islam

February 14th 2008

Flere kulturkonservative (“kultur” for at adskille dem fra medlemmerne af Det Konservative Folkeparti) bloggere har mange gange kritiseret liberale for ikke at tage truslen fra islam alvorligt. Men i disse dage svarer de liberale igen.

Forleden skrev 180grader i en leder:

Spiller det ikke en rolle, at bøllerne for hovedpartens vedkommende kommer fra muslimske familier? Jo, det ser sådan ud. Vi mangler i hvert fald endnu at høre om vietnamesiske, indiske eller kinesiske invandrerbander. Forklaringen må findes i den offerkultur, som trives så fuldstændigt hæmningsløst blandt mange muslimer over hele verden. Når disse muslimer konstaterer, at de ikke klarer sig så godt som folk i Vesten, uanset om de bor der eller ej, så spørger de ikke, om det måske kunne skyldes dem selv, deres politiske regimer, den måde de opdrager deres børn på o.s.v. I stedet skyder alt for mange muslimer skylden på alle andre, på diskrimination, på vestlig kulturel og militær imperialisme, på alt muligt der kan tjene til at fritage dem selv for et ansvar.

Min formand i Liberalisterne, Torben Mark Pedersen, tog i går fløjhandskerne af i et indlæg på Liberalisternes hjemmeside:

Islam udgør i dag den største trussel mod den personlige frihed. Islam er både en religion og en totalitær politisk ideologi, og som ideologi er den antidemokratisk, menneskefjendsk, racistisk og kvindeundertrykkende.

Det er et liberalistisk projekt at bekæmpe ethvert anslag mod den personlige frihed, ikke mindst når den stammer fra tilhængere af en af de store totalitære ideologier kommunismen, nazismen og islamismen.

Islam har på grund af sin status som religion nydt større beskyttelse mod kritik end de andre totalitære ideologier, men det er i sandhed vanskeligt at skelne mellem religion og politik i islam. Der er da heller ikke nogen af de dominerende retninger inden for islam, der foretager en sådan skelnen. Islam er en lovreligion, og sharialovgivningen med dens barbariske straffe er en integreret del af islam.

At bekæmpe de totalitære, racistiske og kvindeundertrykkende sider af islam er en nødvendig del af kampen mod de, der truer den personlige frihed, og det er såvel en kamp mod et sæt af ideer som mod de mennesker, der deler disse ideer.  

Det er selvsagt ikke en kamp mod den store gruppe af mennesker, der tilfældigvis er født ind i islam, men som ikke tilslutter sig islams totalitære sider.

Endelig stiller Christian Bjørnskov et interessant spørgsmål i en post på Punditokraterne. Han spørger, om vi i Vesten har været lige så religiøse i fortiden, som Mellemøsten er i dag, og i givet fald og sekulariseringen af de mellemøstlige stater så er mulig og kommer af sig selv. Han slutter af med følgende:

Min fornemmelse – og modsig mig endelig hvis jeg tager fejl – siger at den glødende religiøsitet i Mellemøsten er den bremse på regionens sociale, politiske og økonomiske udvikling som vi aldrig har haft i samme omfang. Tænk hvis vi pludselig skulle begynde at bøje os for den?

I kommentarerne til Christian Bjørnskovs indlæg skriver “Limagolf”:

Hvis man vil se teologisk på det, kan man sammenligne de to lovreligioner Jødedommen og Islam. Jøderne har jo fundet en måde at tilpasse deres love til det moderne samfund, så hvorfor skulle Islam ikke kunne? De to lovsæt minder meget om hinanden.

Poul Højlund svarer hertil:

Forskellen er ikke blot det lovreligiøse, – kristendommen afskaffede i øvrigt den del – , men forholdet til teksterne. Også i jødisk tradiition er teksterne skrevet af mennesker.

Jødisk teologisk tradition er præcis den evindelige diskussion og venden tingene på hovedet. Den islamiske tradition er gudsdiktatet og deraf tekstens ufejlbarlighed plus profetens ligeledes ufejlbarlige eksempel. Ethvert forsøg på at reformere er kættersk.

Tjek også forfatningerne i stater med muslimsk flertal. Islam omfatter hele samfundet. Med et par markante undtagelser (bl.a. og delvist Malaysia og Indonesien) er sharian forfatningernes grundlag.

Så det samlede svar på det indirekte spørgsmål må lyde: nej, det går vist ikke over af sig selv. Men hvad der så skal til, aner jeg ikke. Velstand og uddannelse gør det vist ikke alene. Demokrati heller ikke. Gode bud efterlyses.

Jeg selv er helt på linje med Poul Højlund. Det er jo ikke ligegyldigt, om ens religion tager udgangspunkt i et menukort fra et pizzaria eller en krigerisk bog, der prædiker intolerence og vold mod vantro, og hvis mest hellige profet indiskutabelt var en skidt karl. Og om man opfatter den hellige bog som skrevet af mennesker eller af ens gud. Og derfor er det ikke en tilfældighed, at islam uden sammenligning står for den meste religiøse fundamentalisme og terror i denne verden. Reformen kommer ikke af sig selv, og jeg aner ikke, hvad man skal gøre.

Ligesom Torben mener jeg, at det er et liberalet projekt at bekæmpe islamismen og dens totalitære indhold. Vi skal føre en benhård åndskamp mod islamismen og yde et utvetydigt forsvar for vores frihedsrettigheder og leveform. Derfor skal vi sige nej til alle mulige særhensyn til islamisterne. Vil nogle have Grisling ud af biblioteket, så skal biblioteket overplastres med plakater af grise. Når nu Abdul Wahid Pedersen er en fundamentalist, så skal han ikke inviteres til at holde fredagsbøn på DR, og han skal ikke kaldes moderat og fremstilles som en hyggelig fætter; men i stedet behandles på lige fod med nynazister og andre ekstreme. (Lad dog en demokratisk muslim holde den fredagsbøn på DR, så har jeg ikke noget imod, at der bliver transmitteret fredagsbønner på DR.)

Endelig må vi have et opgør med velfærdsstaten, som tiltrækker uintegrerbare muslimer, medens USA og Canada langt hen af vejen tiltrækker de dygtige og arbejdssomme fra Mellemøsten.

Men modsat de kulturkonservative så går jeg ind for frihed for såvel Loke som Thor. Muslimer skal være frie til at bære tørklæde, og byggeri af moskeer skal følge almindelige byggeregler. Jeg mener heller ikke, at man kan forlange, at muslimer opgiver islam som sådan, og så tror jeg ikke på mange kulturkonservatives konspirationsteorier om, at alle muslimer – også dem i Demokratiske Muslimer – bare venter på at blive nok, så de kan indføre Shariaen i Danmark.

Share

Posted by Morten Sørensen under Abdul Wahid Pedersen & Islam & Liberalisme | 8 Comments »

Støt Kurt Westergaard

February 14th 2008

Ralf Pittelkow skriver i dagens JP: “Solidaritet med Westergaard bør bestå i at bruge så uforknyt løs af ytringsfriheden, at opgaven for dens fjender bliver håbløs.”

Den opfordring vil jeg gerne give videre til alle mine læsere. Er du på Facebook, så meld dig ind i Kurt Westergaards støttegruppe. Man burde lave en stor folkelig støttedemonstration for Kurt Westergaard og ytringsfrihed i stil med de demonstrationer, der afholdes i f.eks. Spanien mod ETA. Manden og ytringsfriheden fortjener det.

muhammed_bombe_i_turbanen.jpg

Min egen Muhammedtegning

 

Share

Posted by Morten Sørensen under Islam & Ytringsfrihed | No Comments »

God værkstedshumor

February 14th 2008

Det er god værkstedshumor:

tusind_tak_web.jpg

Selv søgte vi Viborg Kommune 24. juli 2007 om at få ændret en oversigtsklausul for vores grund, som Vroue/Resen sogneråd indførte i 1937 – 39 år før huset blev bygget. 8. januar 2008 blev der sendt en rykker, hvorved Viborg Kommune fandt ud af, at personen, der sad med sagen, var gået på pension.

I øvrigt var den første telefoniske besked fra kommunen, at det ikke kunne lade sig gøre, da alle andre så også ville have ændres deres klausuler, og det havde de slet ikke tid til (sic!). Men med hjælp fra en landinspektør og en vejingeniør i vennekredsen reciterede jeg den relevante lovtekst, hvorefter skrankepaven efter en samtale med sin overordnede ringede tilbage 10 minutter efter og sagde, at det godt kunne lad sig gøre, hvis vi sendte en ansøgning.

Share

Posted by Morten Sørensen under Det offentlige & Viborg | 1 Comment »

Meningsmålinger og usikkerhed

February 5th 2008

Det er pinligt at høre journalister overfortolke små udsving i meningsmålinger. Udsagn som “Venstre går markant frem med 2 procentpoint,” giver ingen mening, da usikkerheden på Venstres andel af stemmerne i en typisk meningsmåling er op imod 3 %-point.

Men hvad er usikkerheden på en meningsmåling egentlig? Hvis ikke andet er angivet, vil usikkerheden ofte være synonym med 95%-konfidensintervallet. Altså vil den reelle tilslutning til partiet med 95% sandsynlighed ligge indenfor det målte +/- usikkerheden.

På dets politiske index skriver Meganfon om usikkerheden: “Resultaterne i undersøgelsen må påregnes en vis statistisk usikkerhed. For de enkelte observationer gælder, at de faktiske procenttal med 95% sikkerhed befinder sig indenfor en gennemsnitlig margin på ca. +/-2% af de observerede procenttal.

Mange, ja selv agtværdige professorer i statskundskab, misforstår ovenstående og tror, at usikkerheden på målingen er 2% – uanset tilslutning. Altså hvis Enhedslisten får 2,3% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 0,3% og 4,3%, og hvis Venstre får 28,0% af stemmerne, så betyder det, at tilslutningen ligger mellem 26,0% og 30,0%. Men de mange overser, at der står “gennemsnitlig margin“.

I virkeligheden er usikkerheden (95% konfidensintervallet) givet ved:

           u = 1,96*sqrt(p*(1-p)/N)

hvor u er usikkerheden, p er den opnåede stemmeandel i målingen, N er antallet af respondenter (og sqrt = kvadratrod). Ønsker man kun et 90%-konfidensinterval, kan man skifte 1,96 ud med 1,66. Læs f.eks. denne gennemgang på journalisthøjskolens hjemmeside.

En typisk meningsmåling har 1.000 respodenter. Bruges dette tal fås følgende usikkerheder som funktion af stemmeandel:

Tilslutning – 95%-konfidensinterval
1% – 0,6%
2% – 0,9%
3% – 1,1%
5% – 1,4%
7% – 1,6%
10% – 1,9%
15% – 2,2%
20% – 2,5%
25% – 2,7%
30% – 2,8%

Jeg kan egentlig ikke forstå, hvorfor analyseinstitutterne ikke bare angiver 95%-konfidensintervallet i parentes efter partiets tilslutning. Hvor svært kan det være? Så slipper man for overfortolkende journalister og professorer i statskundskab, der tager fejl af usikkerhedsangivelsen.

Ovenstående beregninger og formel angiver, så vidt jeg kan se, kun den statitiske usikkerhed. Metodeusikkerheden er ikke medregnet. De angivne tilslutninger i meningsmålingerne svarer ikke præcist til det, respodenterne har svaret. F.eks. har man erfaring for, at ikke alle vil sige i telefonen, at de stemmer Dansk Folkeparti, hvorfor man sjusser en større tilslutning end det, der er svaret. Ligeledes sjusser man udfra forholdet mellem mand/kvinde og demografiske forhold. Det skal også nævnes, at antallet af respodenter, N, i ovenstående formel er dem, der rent faktisk stemmer på et parti. Dem, der svarer “ved ikke”, indgår ikke i N. Hvis “ved ikke” stemmerne ikke fordeler sig jævnt, giver det en større usikkerhed på tilslutningen. Alt i alt skal de ovenfor beregnede 95%-konfidensintervaller derfor ses som minimum-usikkerheder.

Det skal til slut siges, at jeg på ingen måde er ekspert i statistik. Jeg har kun haft et kursus i det i forbindelse med mit sidefag i matematik, og det ligger tilbage i 2001 – eller deromkring. Så hvis jeg skriver noget sludder i ovenstående, så skriv endelig, så jeg kan få rettet fejlen.

Share

Posted by Morten Sørensen under Medier & Politik & Statistik | 12 Comments »