—–

Ebberød Bank i Viborg Kommune

Direktionen i Viborg Kommune har forfattet et katalog over spareforslag. På side 59 foreslås det at flytte overbygningen på Vestfjendsskolen til Mønsted- eller Stoholm Skole.

Vestfjendsskolen bliver ikke tildelt ressourcer via sikkerhedsnettet, men har udelukkende en elevbaseret tildeling. Flytter man overbygningen fra Vestfjends til Mønsted, vil man derfor blot flytte tildelingen pr. elev, og der er intet at spare for kommunen, hvilket der da også gøres opmærksom på i kataloget. Men flyttes overbygningen, bliver der øgede udgifter til bustransport. Kommunens direktion har ikke gidet ulejlige sig med at skønne den ekstra udgift; men der er en del elever i Vridsted, der ikke har buskort, og eleverne i Fly og Kjeldbjerg skal i givet fald have udvidet deres kort fra 2 til 3 zoner. Et forsigtigt skøn på den ekstra udgift ligger over 100.000 kr.

Den lader vi lige stå et øjeblik: Et sparekatalog der indeholder et uomtvisteligt udgiftskrævende forslag på mindst 100.000 kr., som så skal spares yderligere et andet sted.

Tidligere skatteminister, Kristian Jensen (V), sagde ved flere lejligheder, at det man beskatter, får man mindre af. For en gang skyld er jeg enig med ham, og når man beskatter en bærbar computer, ja så får man mindre bærbar og dermed mindre hjemmearbejde og dårligere IT-kundskaber.

Den skat er simpelthen så tåbelig.

I sit oplæg kom Kristian Jensen ind på, at skattereformen indeholder den største marginalskatsænkning nogensinde, og så sagde han (frit efter min hukommelsen) “Det forholder sig sådan, at man efter skattereformen har 50% mere af sidst tjente krone til sig selv. Tjente man før skattereformen 100 kr., havde man 37 kr. til sig; efter skattereformen har man, jaaa øøh, så skal jeg til at regne baglæns, det kan jeg ikke lige gøre, men det vender jeg nok tilbage til.” (Jeg kunne derefter ikke dy mig for at råbe til skatteministeren, at tallet var 44 kr., hvortil Kristian Jensen svarede, at det vist nok var rigtigt.)

Mine damer og herrer sådan omtrent sagde han, og det er ikke en dårlig vits. Landets skatteminister kunne ikke fortælle, hvad en topskattebetaler har tilbage til sig selv efter skattereformen. Og hvor i al verden kommer de 50% mere af sidst tjente krone fra? I min regnebog er 7/37 19%.

Jeg ved ikke hvilke regnestykker, det var, skatteministeren ikke kunne i hovedet; men bør han ikke kunne huske, at marginalskatten efter skattereformen bliver 56%, og at man derfor har 100 kr. – 56 kr. = 44 kr. til sig selv, hvis man tjener 100 kr. ekstra?

Skattestop i:

2650 dage 23 timer 9 min 47 sek

Skattereform indgået forår 2009. Træder i kraft den 1. januar 2010

Skattestop efter reform:

0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Skattestop i alt:

2650 dage 23 timer 9 min 47 sek

Læs mere på Politikens hjemmeside.

Det sætter nye standarder for sproget: Vi har skattestop, altså lige på nær de dage, hvor vi bryder skattestoppet. I forlængelse heraf vil jeg også komme med nogle nye sproglige standarder:

• Naturligvis er jeg min kone tro. Både før og efter julefrokosten.

• Jeg ER på slankekur. Jeg faster hårdt mellem alle måltider.

• Jamen det er da nemt at holde op med at ryge; jeg gør det 20 gange om dagen.

Hvor Herre Bevares. Hvor dumme tror Venstre vi er?

Og så skal vi nu høre i selve nytårstalen høre, at han vil lave en - ja skatteomlægning. Tidligere har Fogh sagt, at skattestoppet stadigvæk gælder, således at det bare kortvarigt sættes ud af kraft, når skattereformen skal gennemføres. Men det svarer til udsagnet om, at der ikke er noget så nemt som at holde op med at ryge, for jeg har selv gjort det tusindvis af gange.

Hvis jeg ser bort fra frygten for, at Fogh har ret i, at enhver skatteomlægning fører til skattestigning, så har jeg egentlig ikke så meget imod ophævelsen af skattestop. Jeg har aldrig set det som en liberal sejr at fastfryse resultatet af 9 års socialdemokratisk skattepolitik, som man i øvrigt i de 9 år, der gik forud, kritiserede sønder og sammen.

Og med hensyn til alt det grønne så kunne Villy Søvndal næsten ikke have sagt det bedre….

Sort arbejde hos leverandører udløser skattesmæk

Skatteminister på vej med forslag, der skal bekæmpe »sorte underleverandører«. »Overvågningsamfund«, siger Dansk Folkeparti.

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Hvis underleverandøren ikke indeholder a-skatten, må den virksomhed, der bruger den pågældende leverandør selv betale, hvis han bruger underleverandøren for anden gang. I første tilfælde får virksomheden en advarsel og bliver optaget i et register.

Det er essensen af et lovforslag, som Skatteministeriet har i høring og som skatteminister Kristian Jensen planlægger at fremsætte senere på foråret. Lovforslaget er del af regeringens kamp mod sort arbejde – det såkaldte ”fair playinitiativ”.

Skatteministeriet begrunder forslaget med, at en del virksomheder igennem tiden har benyttet ’sorte’ rengøringsfirmaer.

Vi tager den lige igen:

Virksomheder, der benytter underleverandører indenfor serviceområdet, risikerer fremover at skulle hæfte for den a-skat, underleverandøren skal afregne med skattevæsenet for sine medarbejdere.

Findes der dog ikke et eneste anstændigt venstremedlem tilbage, der vil gøre oprør?

Jeg blev lidt provokeret af lederskribenten i Viborg Folkeblad, da han påstod, at ikke et eneste læserbrev i forbindelse med skoledebattem havde handlet om skattestigningen.

Det fik mig til at sende nedenstående læserbrev, der blev optaget lettere forkortet.

—–

• Ekstra 800.000 kr. til Det Jyske Ensemble
• 400.000 kr. til et kultursekretariat i samarbejde med andre jyske kommuner
• 1 mio kr til en krone-til-krone initiativpulje til mindre, lokale borgerinitiativer
• 300.000 kr. i øget tilskud til Kulturprinsen
• 1,5 mio. over 2 år til udarbejdelse af en markedsføringsplan og yderligere 1,5 mio. kr. årligt til markedsføring af Viborg Kommune

• 300 mio. kr. til nyt rådhus
• 200 mio.kr. til renovering af kommunens skoler (samtidig med at man lukker en fritidsordning i Vroue med 2 år gamle bygninger og flytter en overbygning fra Vridsted, der netop har fået et moderne fysiklokale.)
• 35 mio. kr. til P-anlæg m.v. i forbindelse med uddannelsesbyen
• 8 mio. kr. til naturgenopretningsprojekter (bl.a. Birke Sø og Nørre Mølle Enge)
• 10,8 mio. kr. til Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro
• 2,0 mio. kr. til sundhedsfestival m.v.
• 2,0 mio. kr. til markering af 950 året for Viborg bys udnævnelse til Stiftsstad

Og hvad bruger man så de penge til. Her et eksempel: 800.000 kr. ekstra til Det Jydske Ensemble - vist nok i forbindelse med, at Ensemblet flytter fra Skive til Viborg. I forvejen giver kommunen 285.000 kr. i direkte tilskud (og så har jeg ikke nævnt, hvad Skive, Morsø og Thisted Kommuner giver.)

Blandt mange ting, kan man på Ensemblets hjemmeside læse:

“Det Jyske Ensemble har turneret i Frankrig, Polen og Ungarn.
I november 2003 foretog Det Jyske Ensmble en længere turne i England. I juni 2004 var Det Jyske Ensemble inviteret til Færøerne og i marts 2005 til Sverige og Norge i samarbejde med “Rikskonserter” . In August 2005 turnerede Det Jyske Ensemble i Finland. På denne turné gav ensemblet også koncerter på Ålandsøerne. Ensemblet turnerede også i Finland i november 2005 sammen med den finske guitarist Timo Korhonen. I 2008 medvirker Det Jyske Ensemble ved koncerter i Damaskus i.f.m. med byens status som arabisk kulturhovedstad.“

Hvad får jeg lige ud af, at Ensemblet spiller i Damaskus???? Tvingende nødvendigt med skattestigning i den hårde økonomiske situation….

Ekstra grelt bliver det, når man tænker på, at foruden skattestigningen bliver 1½ ud af 2 skoler i Vestfjends lukket, således at nogle børn får 17 km, ad korteste direkte vej, til skole.

———–
 * Ingen private borgere kommer til at betale mere – 40 procent af energiafgifterne betales nemlig af erhvervslivet. Så netto får alle danske familier flere penge.
————

Og hvor mon erhvervslivet skal få pengene fra? Pengetræet?

Konklusionen synes at være, at det ikke rammer nogen, hvis man beskatter erhvervslivet. Det kommer ingen danske familier til at mærke sic(!). Jamen hvorfor så ikke flytte endnu mere beskatning over på erhvervslivet, det vil alle danske familier jo tjene på.

Et så tåbeligt forhold til basal økonomi og erhvervsfjendsk holdning plejer man at høre fra SF og Enhedslisten. Venstre er ikke længere danmarks socialdemokratiske parti men i stedet Danmarks socialistiske parti.

Derudover kan man læse: 

———————- 
* Der bliver ikke færre penge til velfærden. Hele råderummet bruges på velfærd. Den omlægning af skatten, vi har præsenteret, er fuldt finansieret og inden for skattestoppets rammer. Og så er den grøn.
———————-

Det er jo en ren tilståelsessag. I regeringensgrundlaget fra 2005 står der: “Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.” Nu kan man så læse, at ikke en krone af de omkring 50 mia. kr. bruges til skattelettelser. Bemærk at V selv bruger ordet skatteomlægning og ikke skattelettelse.

Det bliver i øvrigt interessant at følge MF´erne fra Venstre. De har i 6 år tudt os ørene fulde med, at man ikke kan bruge en skatteomlægning til noget, og så med et slag – uden de har haft noget som helst indflydelse på det, skal de til at mene det modsatte. Hvad gør man ikke for sin karriere og sin gage?

Skal vi lige prøve at sætte ”lettelserne i topskatten” i perspektiv.

I 2001 (året hvor VK-regeringen blev dannet 21/11) var grænsen for betaling af topskat 276.900 kr. efter AMB, i 2007 er den 327.200. Det svarer til en årlig stigning på 2,82%. Det er mindre end lønudviklingen samme år, hvilket har betydet, at antallet af topskatydere er steget fra ca. 840.000 i 2001 til 960.000 i 2007. Hvis den hidtidige praksis forsætter, skønner man, at ca. 990.000 betaler topskat i 2009. (Kilde: http://www.letskatten.dk/letskatten-155/)

At stigningen i bundgrænsen for topskat er mindre end lønudviklingen betyder også, at topskatyderne år efter år oplever, at de skal betale topskat af en større andel af deres indkomst; eller m.a.o. deres trækprocent stiger år for år.

Nu foreslår regeringen så, at bundgrænsen for topskat reguleres ekstraordinært op med 15.000 kr. efter AMB i 2009. Hvis dette tal også pristalsreguleres frem til 2009 betyder det, at den årlige stigning i fra 2001 til 2009 vil være 3,38%. Ifølge JP skønner man, at det vil give ca. 150.000 færre topskatydere end ellers: 990.000 – 150.000 = 840.000 lig antallet af topskatydere i 2001.

Gennemføres forslaget, er den hurtige konklusion dermed, at i VK-regeringens første 8 leveår blev og bliver der flere og flere topskatydere, og topskatyderne blev og bliver flået mere og mere i skat. I det 8 år bringer man forholdende tilbage til start, hvorefter skatteskruen for de højest lønnede igen bliver strammet år for år.

Når f.eks. socialdemokraterne kalder forslaget usolidarisk, kalder de dermed også Nyrups skattepolitik for usolidarisk, for regeringen vil blot sænke marginalbeskatningen til det, den var, da Nyrup trådte tilbage, hvorefter beskatningen skal stige igen.