Ny Alliance og Liberalisternes fremtid

July 22nd 2008 08:46 am

Så er katten sluppet ud af sækken. I Liberalisterne foregår der en debat om fremtiden, efter at Lars Seier Christensen har meldt sig ind i Ny Alliance. Hvad den debat ender med, skal jeg nok melde ud, når den er overstået.

Med fare for at dette indlæg bliver opfattet som brødnid eller klynk, så bliver jeg altså nødt til at kritisere Ny Alliance og hele røret omkring partiet. Et citat fra den linkede artikel siger vel alt. Naser Khader udtaler:

Torben Mark Pedersen skal være velkommen, lyder det fra Naser Khader, der dog opfordrer nye medlemmer til først at læse partiets manifest grundigt igennem.

Og når man så læser manifestet igennem, så står det uklart for mig, hvad det liberale Danmark ser i Ny Alliance. Læg dertil Anders Samuelsens svar i 180graders kandidatdatabase. Partiet er ikke liberalt. Partiet er med lidt god vilje og med partiets egne ord: Socialliberale. Ved stiftelsen sagde Anders Samuelsen da også, at partiet ikke var for “ultraliberale”. Det er et midterparti.

Med Anders Samuelsens 180 graders sving i forhold til Euroen og hans nu pæne velkomst til ultraliberale medlemmer, der for et år siden ikke var velkomne, har han vist, at han, som alle andre politikere, har de holdninger, der gavner hans politiske karrierer. Og lige nu ser det ud til, at det er liberalismen, der gavner hans karrierer, så måske vil partiet blive mere liberalt med tiden – omend Khaders henvisning i dag til manifestet ikke tyder på det. Kald mig bare hellig, men jeg vil altså have politikere, der kæmper for det, de tror på.

Man kan så indvende, at det gode ikke skal være det bedste fjendes; men med mindre partiet bliver kuppet af liberale kræfter, så bliver det uden aktiv opbakning fra min side.

P.S.  Prøv læs artiklen i Information. Hvordan mon Lars Seier Christensen har det med at læse i avisen, at han, ifølge Khader, ikke længere vil af med velfærdsstaten og ikke længere hylder de frie markedskræfter 😉 Lars Seier Christensen er vel og mærke manden, der deler Ayn Rands ”Da Verden Skælvede” ud.

Share

Posted by Morten Sørensen under Liberalisterne & Ny Alliance | 3 Comments »

3 Responses to “Ny Alliance og Liberalisternes fremtid”

  1. Jan Madsen responded on 22 Jul 2008 at 12:07 #

    Kald mig bare krakiler:

    Naser Khader og ikke Nasar Khader.

    Lars Seier Christensen og ikke Lars Sejersen.

  2. Morten Sørensen responded on 22 Jul 2008 at 13:22 #

    @ Jan Madsen

    Jeg takker. Fejlene er rettet.

  3. Nikolaj Hawaleshcka Stenberg responded on 22 Jul 2008 at 14:44 #

    Et par gode pointer! Selv aner jeg ikke, hvad ialverden Khader tænkte på, da han sagde som han gjorde om Lars Seier…

    Et par måneder før NA blev skabt sad jeg i en helt anden anledning til bords med Anders Samuelsen, der flere gange forsøgte at understrege, at han altså var mere socialist end liberalist… :-/