Er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg skal gå hen for at få et par kroner per stemme?

Sten Blank – din liste, din stemme, dit valg

“Tak for mødet i dag. Jeg håber, du beslutter dig for at tage imod min hjælp. Men som lovet en kort skitse til, hvad vi kan hjælpe med: Udarbejdelse af to/tre ‘demens’-pressetekster. Jeg kunne skrive flere, men det skal være troværdigt og det vil en byge ikke være. Indsalg af de tekster til pressen. Promovering af dig i forbindelse med en eventuel demens-debat i København. Annoncer med temaet demente.”

Og mailen afsluttes med følgende sætning:

“Jeg taler med (….) om kanalisering af pengene, så din kreds ikke kan se de kommer fra et firma.”

Business.dk har valgt at anonymisere den person, der omtales i ovenstående sætning. Ligesom vi har valgt ikke at fortælle, hvilken medarbejder hos Waterfront, der har afsendt mailen.

Vi erfarer dog, at den pågældende medarbejder i Waterfront, der henvises til i mailen, er samme person, som er involveret i den aktuelle sag om mulig korruption på Københavns Rådhus, hvor han er i Borgerrepræsentationen for Venstre. Han vil ikke kommentere sagen.”

Jeg dømmer ikke dig for din medvirken i kampen om København mellem Rhode og dine Bornholmske VU venner Pind og Schou Hansen.
Jeg dømmer ikke Jesper Schou Hansen for evt at have medirket til “at opfordre” NCC at give støtte til Pinds valgfond.
‘Jeg dømmer ikke Schou Hansen som Waterfront medarbejder og BR medlem at sammenblande kasketter ej heller for at opfordre til at kanalisere virksomhedsstøtte forbi partikasserer camoufleret som private støtter.

Jeg problematiserer at en række nuværende og tidligere politikere benytter penge som et middel til at opnå egne og tilknyttede virksomheders mål.

Men mener du da at det et ok at camouflere pengestrømme.
Er det ok at virksomheder forsøger at købe sig til politiske beslutninger.

Du skrev:

“Det er da Påfaldende at så mange venstrefolk har så sammenfiltrede interesser med Waterfront”.

Ja, de har været lønmodtagere det pågældende sted. Og hvad så?

Det er der jo intet nyt i. Det har Enhedslisten altid vist. Det er åbne tilgængelige oplysninger. Du aner intet om, hvad disse mennesker har arbejdet med eller har haft af arbejdsopgaver det pågældende sted.

I øvrigt er der absolut intet i vejen for at politisk aktive – nuværende eller tidligere arbejder med lobbyvirksomhed. Men vi er da enige så langt, at man naturligvis ikke kan være begge dele i konkrete sager. Det har der hidtil heller ikke været ført bevis for nogle steder. Hverken i Berlingske eller i andre medier. Den pågældende politiker har mig bekendt aldrig haft lobbyopgaver.

Må jeg ikke opfordre til, at du som det i øvrigt er en fin tradition på venstrefløjen at lade være med at dømme folk på forhånd.

Mht om det er ok, at virksomheder forsøger at købe sig til politiske beslutninger. Så er mit svar: Nej, naturligvis ikke!

Har du i øvrigt set nogle klokkeklare beviser på det?

Det du henviser til, er Berlingskes historie med at politikere forfægter politiske sager i offentligheden mod at de – måske – har fået penge til valgannoncer. Personligt finder jeg en sådan fremgangsmåde stærkt problematisk for ikke at sige “uetisk”. Det er ris til politikernes egen røv i sidste ende, så det er ydermere snotdumt!

Bjarne skrev:

“Men her viser det sig faktisk, af resultatet af afstemningen er den stik modsatte af Uriaspostens (og din?) konklusion.
Det viser at der kun er 33,6 % der stemmer på “de røde” hvis Socialdemokraterne regnes med til de røde.
Borgerlige partier fik 61,5%.”

Det prøvevalg, som du henviser til, kan ses her:

http://www.uriasposten.net/?p=3565

S, R, SF og Ø får tilsammen 125 mandater. Det vil i hvert tilfælde give en socialdemokratisk statsminister.

Kim Møller skriver i sin post: “Man kan altid diskutere mandatfordelingen og eksakte procenter, men statistiklektor Anders Milhøj (KU), har tidligere erklæret at undersøgelserne samlet set viser “statistisk troværdige tendenser”. Når den samlede journaliststand er væsentligt mere venstreorienterede end folk flest, ikke mindst værdipolitisk, så afspejler det sig naturligvis i hvilke historier de vælger at skrive om, og hvordan det hele vinkles. Socialister har et andet forhold til velfærdsstaten end borgerlige, kulturradikale har et andet syn på det nationale end nationalkonservative og fremdeles.”

Det kan jeg tilslutte mig.

Men jeg vil godt give mig så langt, at jeg nok strammer den for meget, når jeg kalder journalister, der stemmer på det radikale venstre, for røde. Men liberale vil jeg i hvert tilfælde heller ikke kalde dem.

Det som undersøgelsen viser er faktisk ikke om journalist-standen er rød eller ej – den viser hvad journaliststuderende ville stemme. det er absolut ikke det samme.

Men pyt med den lille manipulation, lad os så tage fat i Uriaspostens udsagn.
Kim Møller skriver: Prøvevalg på Danmarks Journalisthøjskole gav massivt flertal til venstrefløjen
her henviser han til Prøvevalg, Danmarks Journalist Højskole, november 2004. Men her viser det sig faktisk at resultatet af afstemningen er den stik modsatte af Uriaspostens (og din?) konklusion.
Det viser at der kun er 33,6 % der stemmer på “de røde” hvis Socialdemokraterne regnes med til de røde.
Borgerlige partier fik 61,5%.
Altså de journaliststuderende stemte massivt borgerligt ved prøvevalget på DJH i nov 2004.

At forsøge at gøre De Radikale til et “Rødt” parti vil godt nok være så langt ud i Uriaspostens højreekstreme hamp at alle kan se komikken.
Som bekendt er De Radikal i en række sammenhænge væsentlig mere liberale end Venstre. Men de Radikal er ganske rigtigt ikke med på regeringens skattepolitik eller frihedsbegrænsende udskejelser ej heller på den mere fremmedfrygtsomme side.

Den hovedundersøgelse som Urisaposten ellers bygger på havde “hele” 89 besvarelser fra Danmark ikke noget særligt troværdigt grundlag at udtale sig på.

Alt i alt, der findes ikke belæg for at påstå at Danske journalister er venstreorienterede. Derimod er det et faktum at ejerforholdene i de danske medier er kendte og redaktionerne og direktørenes politiske orientering absolut hælder kraftigt mod højre.

“Om de danske aviser skulle være borgerlige er vel ikke et seriøst spørgsmål.”

Jow, den redaktionelle linje i de borgerlige aviser er ikke speciel borgerlig efter min mening. Årsagen er sikkert, at journalisterne er røde, som den meningsmåling, Uriasposten henviser til, viser. Hvad er det i den linkede postering, som ikke er rigtigt? Kald ham bare højreradikal – det ser han sikker som en hædersbevisning, når den kommer fra en socialist (kommunist? hvad er man, når man er medlem af Enhedslisten?); men du må være lidt mere konkret, hvis du skal overbevise nogen om, at den danske journaliststand ikke er rød, som undersøgelsen viser.

Og så er det meget imponerende, at du, ud fra hvad jeg ikke skriver noget om, kan vide, hvad jeg mener om det, jeg ikke skriver om.

Sandheden er, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene om mere åbenhed.

På den ene side går jeg ind for privat ejendomsret og privatlivets fred. På den anden side er politik et offentligt hverv, og det giver god mening at kende alle politikernes interesser.

Jeg tror, at alle de lokale fagforeningsbidrag til kandidater og alle de indrykkede annoncer fra LO-fagforeninger langt overstiger den ikke-registrede støtte, som de borgerlige modtager. Det var derfor, jeg henviste til dem i min postering. Jeg tror, det kommer mest “rød” støtte frem i lyset, hvis alt registreres.

“Man kunne måske også mene at gratis reklamearbejde som vist i jesper Schou hansen sagen er støtte til Venstre, Konservative og DF.”

Hvor har du den oplysning fra?

TV2 får ikke licenspenge. Jeg er i øvrigt ikke enig i, at TV2 skulle være speciel borgerlig; men den er mere nuanceret end DR.

Om de danske aviser er borgerlige eller røde, tjah. På lederplads er de generelt borgerlige, men redaktionelt vil jeg ikke sige, at vinklingen er borgerlig:

http://www.uriasposten.net/?p=4080

Så skriver du: “Men hvad er problemet – er åbenhed (Transparancy) ikke noget for en højre-blogger.”

Øh, hvordan i alverden får du det ud af mit indlæg? Det forholder jeg mig da slet ikke til.