Hvem får mest støtte, de borgerlige eller venstrefløjen?

February 22nd 2007 09:18 am

V og K modtog i 2005 over dobbelt så mange penge som venstrefløjen til valgkamp. Socialdemokratiet kræver klarhed over private bidrag.

Sådan indledes en artikel i på Jyllands-Postens hjemmeside.

Videre står der:

For første gang i nyere tid har de borgerlige partier væsentligt flere penge til at føre valgkamp for end Socialdemokratiet og venstrefløjen.

Det fremgår af en netop offentliggjort liste over de private bidrag til politiske partier i 2005, hvor der både var valg til Folketinget og kommunerne.

Den opgørelse, artiklen henviser til, medtager så vidt jeg kan se kun direkte pengegaver over 20.000 kr. Den medtager ikke annoncer indrykket af organisationer, der opfordrer til at stemme på bestemte partier/politikere. Sådanne annoncer indrykker LO-fagforeningerne for mange millioner af kroner i hver valgkamp.

Derudover medtager opgørelsen heller ikke:

  • Fagbladene som op til valgene indeholder politiske synspunkter, der er langt ud over det arbejdsmæssige og faglige. SiD’s pressechef udtalte i 1998, at fagbladene er det vigtigste medie i valgkampe.
  • Politiske kurser for tillidsmænd.
  • Socialdemokratiske valgkampagner ført af den lokale fagforeningsafdeling.
  • Breve udsendt af fagforeninger til medlemmerne med opfordring til at stemme på bestemte medlemmer.
  • Bidrag fra lokale fagforeninger til lokale kandidaters valgkamp.
  • O.s.v.

Faktisk siger fagbevægelsens top selv, at den direkte partistøtte kun udgør en mindre del af fagbevægelsens politiske arbejde:

„Og når det er sagt, så er det også på sin plads at slå fast, at partistøtten kun udgør en mindre del af fagbevægelsens politiske engagement.” Poul Winckler (FOA), Poul Erik Skov Christensen (SiD) og John Dahl (HK) i en kronik i Politiken 4. juli 2001.

Alt i alt giver opgørelsen over partitilskud et misvisende billede af det økonomiske styrkeforhold mellem de borgerlige og venstrefløjen. Skal det opgøres, kræver det en noget mere grundig undersøgelse.

Mon Socialdemokraterne virkelig er interesseret i dette, når det kommer til stykket?

Share

Posted by Morten Sørensen under Erhverv & Fagforening & Politik | 15 Comments »

15 Responses to “Hvem får mest støtte, de borgerlige eller venstrefløjen?”

  1. Bjarne Thyregod responded on 22 Feb 2007 at 04:54 #

    Morten det er da ganske rigtigt at TV2 ikke længere får licensmidler. Det har de kun fået i opstart perioden. Og at TV2 skulle være mere nuancerede end DR afhænger vel af øjnene der ser.
    Det er dog nok ikke ukendt for dig at f.eks. TV2 radios direktør er tidligere politisk ordfører for venstre Jens Rhode, at TV2’s administrerende direktør frem til 2005, Peter Parbo var nært tilknyttet venstre, TV2s første direktør Jørgen Schleimann var Venstremand osv.

    Om de danske aviser skulle være borgerlige er vel ikke et seriøst spørgsmål.
    Se dog på ejerkredsen, direktørerne og chefredaktionen så har du nok fundet svaret.
    din henvisning til Uriaspostens højre-radikale fortolkninger vælger jeg at springe over.
    Nej du siger ikke at du ikke ønsker åbenhed.
    Men som bekendt fortæller det usagte lige så meget som det sagte. Og her ser jeg bare at du undlader at tage alle V,K og DF’s alternative penge og reklamekilder med.

    PS Jarl Jeg er på arbejdet og vender derfor tilbage senere.

  2. Bjarne Thyregod responded on 22 Feb 2007 at 07:15 #

    Hej Jarl jeg læste følgende på Bjusiness.dk, men har da også læst om Waterfront/Pfizers relationer til Venstre politikere andre stedet:

    Det er da Påfaldende at så mange venstrefolk har så sammenfiltrede interesser med Waterfront bla dine 2 bornholmske Venstre kolegaer Jesper Schou Hansen og Søren Pind, men også Sten Hansen, der var sekretariatschef for Venstres Ungdom mens Troels Lund Poulsen var landsformand for VU.

    http://www.business.dk/medier/artikel:aid=2028290

    Måske tror du virkelig at dine Venstre kollegaer er mere til frivilligt almennyttigt arbejde end har et problematisk interessesammenfald.

  3. Bjarne Thyregod responded on 22 Feb 2007 at 07:21 #

    Jeg synes da også at du, Jarl, skal læse følgende også fra Business.dk

    Virksomheder finansierer politikeres valgkampagner
    …..
    Direktør Lars Poulsen fra Waterfront vil ikke hverken be- eller afkræfte den konkrete sag.

    Men han fortæller – på generelt plan – at det er helt normalt, at virksomheder og PR-bureauer tilbyder politikere denne form for tjenester. Business.dk er i besiddelse af en email, hvor en medarbejder hos Waterfront skitserer, hvad PR-bureauet på firmaets vegne kan hjælpe med – bl.a. udarbejdelse af pressetekster og annoncer med temaet ‘demente’.

    Normalt med støtte

    “Mit indtryk er, at det er normalt, at en virksomhed siger til politikeren, at hvis vedkommende i forvejen går ind for en bestemt sag, så vil de gerne betale en annonce, hvor politikeren støtter sagen. Det er ret almindeligt, at virksomheder eller organisationer støtter politikere,” siger Lars Poulsen.

    Vil det så fremgå af annoncen for politikeren, at den er betalt af f.eks. en virksomhed eller organisation?

    “Det tror jeg ikke. Det er meget unormalt, at man i en partiannonce ser logoer fra private firmaer eller faglige organisationer, selvom det da sker af og til.”

    Lars Poulsen mener ikke, det er et problem, at en virksomhed støtter en politiker økonomisk på en betingelse af, at politikeren sætter en bestemt sag eller et bestemt område på dagsordenen. …

    Det var så lidt om politiker/partistøtte, hvad mener du om det, Jarl.
    Er det noget du kender til – er det evt noget du praktiserer.

  4. nai responded on 22 Feb 2007 at 07:57 #

    Man kunne jo også mene at licens burde anføres under partistøtte til venstrefløjen, men det er selvfølgelig en helt anden historie 🙂

  5. Bjarne Thyregod responded on 22 Feb 2007 at 09:06 #

    man kunne måske mene at Licenspenge til TV2 er partistøtte til venstre.
    Man kunne også mene at stratsstøtten til aviser er støtte il venstre og i mindre grad Konservative og DF.

    Man kunne måske også mene at gratis reklamearbejde som vist i jesper Schou hansen sagen er støtte til Venstre, Konservative og DF.
    Mam kune mene at organisationer som landbrugsrådet og de underordnede organisationer fæørr statsfinanseieret kampagne for især Venstre. (Landbruget er som bekendt landets største bistandsklient).
    Man kunne mene at Landbrugsskoler er partiskoling af landmænd.
    man kunne mene så meget.

    Men hvad er problemet – er åbenhed (Transparancy) ikke noget for en højre-blogger.

    PS så har FOA skiftet formand denneis kristensen er ikke Socialdemokrat og støtter ikke S.

  6. Morten Sørensen responded on 22 Feb 2007 at 09:41 #

    @ Bjarne Thyregod

    TV2 får ikke licenspenge. Jeg er i øvrigt ikke enig i, at TV2 skulle være speciel borgerlig; men den er mere nuanceret end DR.

    Om de danske aviser er borgerlige eller røde, tjah. På lederplads er de generelt borgerlige, men redaktionelt vil jeg ikke sige, at vinklingen er borgerlig:

    http://www.uriasposten.net/?p=4080

    Så skriver du: “Men hvad er problemet – er åbenhed (Transparancy) ikke noget for en højre-blogger.”

    Øh, hvordan i alverden får du det ud af mit indlæg? Det forholder jeg mig da slet ikke til.

  7. Jarl Cordua responded on 22 Feb 2007 at 12:36 #

    @Bjarne Thyregod

    “Man kunne måske også mene at gratis reklamearbejde som vist i jesper Schou hansen sagen er støtte til Venstre, Konservative og DF.”

    Hvor har du den oplysning fra?

  8. Morten Sørensen responded on 23 Feb 2007 at 01:05 #

    @ Bjarne Thyregod

    “Om de danske aviser skulle være borgerlige er vel ikke et seriøst spørgsmål.”

    Jow, den redaktionelle linje i de borgerlige aviser er ikke speciel borgerlig efter min mening. Årsagen er sikkert, at journalisterne er røde, som den meningsmåling, Uriasposten henviser til, viser. Hvad er det i den linkede postering, som ikke er rigtigt? Kald ham bare højreradikal – det ser han sikker som en hædersbevisning, når den kommer fra en socialist (kommunist? hvad er man, når man er medlem af Enhedslisten?); men du må være lidt mere konkret, hvis du skal overbevise nogen om, at den danske journaliststand ikke er rød, som undersøgelsen viser.

    Og så er det meget imponerende, at du, ud fra hvad jeg ikke skriver noget om, kan vide, hvad jeg mener om det, jeg ikke skriver om.

    Sandheden er, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal mene om mere åbenhed.

    På den ene side går jeg ind for privat ejendomsret og privatlivets fred. På den anden side er politik et offentligt hverv, og det giver god mening at kende alle politikernes interesser.

    Jeg tror, at alle de lokale fagforeningsbidrag til kandidater og alle de indrykkede annoncer fra LO-fagforeninger langt overstiger den ikke-registrede støtte, som de borgerlige modtager. Det var derfor, jeg henviste til dem i min postering. Jeg tror, det kommer mest “rød” støtte frem i lyset, hvis alt registreres.

  9. Bjarne Thyregod responded on 23 Feb 2007 at 03:47 #

    @ Morten Sørensen
    “men du må være lidt mere konkret, hvis du skal overbevise nogen om, at den danske journaliststand ikke er rød, som undersøgelsen viser.”
    Ok jeg forstår det således at du mener at hverken JP, Berlingske, Børsen, Jyske vestkysten, De berske balde, Ventrepressen omfl. ikke er borgerlige. Det er da et ok standpunkt – men fortæller vel egentlig bare hvor du er orienteret i det politiske billede.
    Uriasposten er højreradikal og jeg står gerne ved at jeg er Socialist placeret yderst i den parlamentariske kreds.

    Det som undersøgelsen viser er faktisk ikke om journalist-standen er rød eller ej – den viser hvad journaliststuderende ville stemme. det er absolut ikke det samme.

    Men pyt med den lille manipulation, lad os så tage fat i Uriaspostens udsagn.
    Kim Møller skriver: Prøvevalg på Danmarks Journalisthøjskole gav massivt flertal til venstrefløjen
    her henviser han til Prøvevalg, Danmarks Journalist Højskole, november 2004. Men her viser det sig faktisk at resultatet af afstemningen er den stik modsatte af Uriaspostens (og din?) konklusion.
    Det viser at der kun er 33,6 % der stemmer på “de røde” hvis Socialdemokraterne regnes med til de røde.
    Borgerlige partier fik 61,5%.
    Altså de journaliststuderende stemte massivt borgerligt ved prøvevalget på DJH i nov 2004.

    At forsøge at gøre De Radikale til et “Rødt” parti vil godt nok være så langt ud i Uriaspostens højreekstreme hamp at alle kan se komikken.
    Som bekendt er De Radikal i en række sammenhænge væsentlig mere liberale end Venstre. Men de Radikal er ganske rigtigt ikke med på regeringens skattepolitik eller frihedsbegrænsende udskejelser ej heller på den mere fremmedfrygtsomme side.

    Den hovedundersøgelse som Urisaposten ellers bygger på havde “hele” 89 besvarelser fra Danmark ikke noget særligt troværdigt grundlag at udtale sig på.

    Alt i alt, der findes ikke belæg for at påstå at Danske journalister er venstreorienterede. Derimod er det et faktum at ejerforholdene i de danske medier er kendte og redaktionerne og direktørenes politiske orientering absolut hælder kraftigt mod højre.

  10. Morten Sørensen responded on 23 Feb 2007 at 07:35 #

    @ Bjarne

    Bjarne skrev:

    “Men her viser det sig faktisk, af resultatet af afstemningen er den stik modsatte af Uriaspostens (og din?) konklusion.
    Det viser at der kun er 33,6 % der stemmer på “de røde” hvis Socialdemokraterne regnes med til de røde.
    Borgerlige partier fik 61,5%.”

    Det prøvevalg, som du henviser til, kan ses her:

    http://www.uriasposten.net/?p=3565

    S, R, SF og Ø får tilsammen 125 mandater. Det vil i hvert tilfælde give en socialdemokratisk statsminister.

    Kim Møller skriver i sin post: “Man kan altid diskutere mandatfordelingen og eksakte procenter, men statistiklektor Anders Milhøj (KU), har tidligere erklæret at undersøgelserne samlet set viser “statistisk troværdige tendenser”. Når den samlede journaliststand er væsentligt mere venstreorienterede end folk flest, ikke mindst værdipolitisk, så afspejler det sig naturligvis i hvilke historier de vælger at skrive om, og hvordan det hele vinkles. Socialister har et andet forhold til velfærdsstaten end borgerlige, kulturradikale har et andet syn på det nationale end nationalkonservative og fremdeles.”

    Det kan jeg tilslutte mig.

    Men jeg vil godt give mig så langt, at jeg nok strammer den for meget, når jeg kalder journalister, der stemmer på det radikale venstre, for røde. Men liberale vil jeg i hvert tilfælde heller ikke kalde dem.

  11. Jarl Cordua responded on 24 Feb 2007 at 02:23 #

    Bjarne,

    Mht om det er ok, at virksomheder forsøger at købe sig til politiske beslutninger. Så er mit svar: Nej, naturligvis ikke!

    Har du i øvrigt set nogle klokkeklare beviser på det?

    Det du henviser til, er Berlingskes historie med at politikere forfægter politiske sager i offentligheden mod at de – måske – har fået penge til valgannoncer. Personligt finder jeg en sådan fremgangsmåde stærkt problematisk for ikke at sige “uetisk”. Det er ris til politikernes egen røv i sidste ende, så det er ydermere snotdumt!

  12. Jarl Cordua responded on 24 Feb 2007 at 10:00 #

    @ Bjarne Thyregod

    Du skrev:

    “Det er da Påfaldende at så mange venstrefolk har så sammenfiltrede interesser med Waterfront”.

    Ja, de har været lønmodtagere det pågældende sted. Og hvad så?

    Det er der jo intet nyt i. Det har Enhedslisten altid vist. Det er åbne tilgængelige oplysninger. Du aner intet om, hvad disse mennesker har arbejdet med eller har haft af arbejdsopgaver det pågældende sted.

    I øvrigt er der absolut intet i vejen for at politisk aktive – nuværende eller tidligere arbejder med lobbyvirksomhed. Men vi er da enige så langt, at man naturligvis ikke kan være begge dele i konkrete sager. Det har der hidtil heller ikke været ført bevis for nogle steder. Hverken i Berlingske eller i andre medier. Den pågældende politiker har mig bekendt aldrig haft lobbyopgaver.

    Må jeg ikke opfordre til, at du som det i øvrigt er en fin tradition på venstrefløjen at lade være med at dømme folk på forhånd.

  13. Bjarne Thyregod responded on 24 Feb 2007 at 11:40 #

    Jarl hvad mener jeg er problemet med at en hel række venstrefolk har været / er tilknyttet Waterfront. Det vil jeg lade Berlingske sitet Business.dk svare på med følgende uddrag af artiklen
    Politikere er bydrenge for virksomheder.

    “Tak for mødet i dag. Jeg håber, du beslutter dig for at tage imod min hjælp. Men som lovet en kort skitse til, hvad vi kan hjælpe med: Udarbejdelse af to/tre ‘demens’-pressetekster. Jeg kunne skrive flere, men det skal være troværdigt og det vil en byge ikke være. Indsalg af de tekster til pressen. Promovering af dig i forbindelse med en eventuel demens-debat i København. Annoncer med temaet demente.”

    Og mailen afsluttes med følgende sætning:

    “Jeg taler med (….) om kanalisering af pengene, så din kreds ikke kan se de kommer fra et firma.”

    Business.dk har valgt at anonymisere den person, der omtales i ovenstående sætning. Ligesom vi har valgt ikke at fortælle, hvilken medarbejder hos Waterfront, der har afsendt mailen.

    Vi erfarer dog, at den pågældende medarbejder i Waterfront, der henvises til i mailen, er samme person, som er involveret i den aktuelle sag om mulig korruption på Københavns Rådhus, hvor han er i Borgerrepræsentationen for Venstre. Han vil ikke kommentere sagen.”

    Jeg dømmer ikke dig for din medvirken i kampen om København mellem Rhode og dine Bornholmske VU venner Pind og Schou Hansen.
    Jeg dømmer ikke Jesper Schou Hansen for evt at have medirket til “at opfordre” NCC at give støtte til Pinds valgfond.
    ‘Jeg dømmer ikke Schou Hansen som Waterfront medarbejder og BR medlem at sammenblande kasketter ej heller for at opfordre til at kanalisere virksomhedsstøtte forbi partikasserer camoufleret som private støtter.

    Jeg problematiserer at en række nuværende og tidligere politikere benytter penge som et middel til at opnå egne og tilknyttede virksomheders mål.

    Men mener du da at det et ok at camouflere pengestrømme.
    Er det ok at virksomheder forsøger at købe sig til politiske beslutninger.

  14. Sten Blank responded on 04 Nov 2007 at 12:14 #

    Som sædvanlig bliver liste Blank overset. Jeg hedder Sten Blank og jeg fik næsten 20000 stemmer ved sidste valg. Alligevel får jeg ikke en krone i støtte.

    Er der nogen der kan fortælle mig hvor jeg skal gå hen for at få et par kroner per stemme?

    Sten Blank – din liste, din stemme, dit valg

  15. Sten Blank responded on 06 Nov 2007 at 09:18 #

    Ja, jeg synes jo at også liberale bør stemme Blankt og ville ønske du ville anbefale Sten Blank.

    🙂 Morten

Comments RSS

Leave a Reply