Men jeg vil til en hver tid som privat person modarbejde Kristelig Fagforening, da den blander religion og fagligt arbejde, og dermed holder folk udenfor indflydelse på deres arbejdsforhold alene p.g.a. deres religiøse overbevisning.

Jeg vil også til enhver tid bekæmpe Jehovas Vidner og kalde den for en ufri sekt, bl.a. da det er umuligt at slippe ud af den; men jeg kunne ikke drømme om at forbyde Jehovas Vidner eller dets virke. Er der noget uliberalt i dette?

Og der er stor forskel på Libertas og Kristelig Fagforening. Libertas har ikke direkte indflydelse på andre folks liv, medens KF faktisk har stor indflydelse på andre folks arbejdsforhold. Derfor vedkommer det andre end KF´s medlemmer, at foreningen kun er for “rettroende”.

Sammenligningen med frit valg af venner, synes jeg ikke, er logisk.

Derudover kan jeg ikke forstå dit ræsonnement om, at KF i modsætning til Libertas har “direkte indflydelse på andre folks liv”. Du må da indrømme, at det er et temmelig tåget argument. Jeg vil meget gerne have en fornuftig forklaring på, hvorfor aftaler omkring ansættelser skal behandles anderledes end alle mulige andre aftaler. Som liberal mener du vel i det store og hele at individer må indgå de aftaler de har lyst til, men hvorfor må de ikke det, når det drejer sig om arbejdsmarkedet?

Men jeg er da med på, at kalde dem hyklere, når de fejrer afskaffelsen af eksklusivaftaler med at kalde det frihed, når de praktiserer samme politik.

Først vil jeg slå fast, at jeg ikke anfægter Kristelig Fagforenings ret til at have de vedtægter, de har. Det er ikke noget, EU/staten skal blande sig i.

Baggrunden for mit indlag er, at KF for tiden kører store annoncekampagner “Friheden vandt” “Nu er der frihed på arbejdsmarkedet.” Tidligere har den reklameret med, at det er “en fri fagforening åben for alle.”

Og Kristelig Fagforening er netop ikke fri. Den er forbeholdt de rettroende. Og til forskel fra Libertas, så har Kristelig Fagforening forhandlingsret på mange arbejdspladser. De forhandler løn og arbejdsforhold for mange lønmodtagere, men indflydelsen på disse forhold er forbeholdt dem, der kan tilslutte sig “Guds ord i Bibelen”. Det finder jeg problematisk, da religion og fagligt arbejde intet burde have med hinanden at gøre. På arbejdspladser hvor KF har overenskomsten er ateister, muslimer m.m. reduceret til andenrangsansatte, da de ikke kan få indflydelse på egne arbejdsforhold. Det er ikke frihed.

KF er ikke en fri fagforening åben for alle, når de har de vedtægter, de har. Tværtimod er de nogle hyklere. Og det mener jeg faktisk er liberalt at gøre opmærksom på. At udstille den falske markedsføring og dobbeltmoralen. Dobbeltmoralen fordi man taler om et frit arbejdsmarked, men der hvor man selv har forhandlingsretten, gælder friheden kun for de rettroende.

Men lad mig igen slå fast, at jeg ikke mener, EU/staten skal blande sig i det. Retten til indflydelse på egne arbejdsforhold står ikke over retten til foreningsfrihed i denne kontekst.

Noget andet er så, at der faktisk findes en lov, udarbejdet på baggrund af et EU-direktiv, der bl.a. forbyder religiøs forskelsbehandling i fagforeninger. Og den overtræder KF.

De fleste af de foreninger, jeg er medlem af udøver diskrimination. I eksempelvis Libertas skal man kunne stå inde for selskabets principerklæring, og den diskriminerer nok mere end 90 pct. af den danske befolkning.

Jeg kan ikke se hvorfor jeg som ateist skulle have ret til at være medlem eller sidde i hovedbestyrelsen hos nogen kristen forening. Mit liberale frihedsbegreb går ud på, at foreninger selv må bestemme, hvem de vil have som medlemmer. Så jo, KFs eksklusivaftale har lige præcis noget med frihed at gøre.